Ordblindematerialer for alle
Ordblindematerialer.dk er en hjemmeside, der udvikler og samler undervisningsforløb til voksne ordblinde i job.
Projektet er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriets “Udlodningsmidler til undervisning 2020”, og projektet er udført i et samarbejde mellem HF og VUC Roskilde, HUSET Jandorf, Københavns Professionshøjskole og VUC ERHVERV.
Alle undervisningsforløb er af høj kvalitet, og de er udviklet af erfarne ordblindeundervisere på følgende VUC’er i Danmark:
- HF&VUC NORD
- Frederiksberg VUC & STX
- VUC Klar
- KVUC
- Nordvestsjælland HF & VUC
- VUC Djursland
- Hf & VUC Roskilde
- HF & VUC København Syd
- HF & VUC Nordsjælland
- VUC Lyngby
- HF & VUC FYN
Hjemmesiden bliver driftet af VUC ERHVERV efter projektets udløb i 2023. Sitet vil blive drevet frem til mindst 31/12/2029.
Materialerettigheder
Alle undervisningsforløb på Ordblindematerialer.dk stilles frit til rådighed for brugerne. Forløbene er i videst muligt omfang udviklet uden brug af andre forfatteres eller fotografers materialer. Er andres materialer anvendt, er der indhentet tilladelse fra både udgiver og rettighedshaver til, at materialet ligger på Ordblindematerialer.dk, som er en gratis hjemmeside. Rettighedshaverne får ikke udbetalt Copydan-afgift. Rettelser eller forslag til ændringer af formuleringer på hjemmesiden sendes til VUC ERHVERV.